Generelt om lorier


Lorifamilien er opdelt i 11 forskellige slægter.
Disse er igen delt i 55 arter, hvorunder hører ca. 60 underarter.
Deres udbredelsesområde strækker sig fra Filippinerne i nord til Tasmanien i syd, og fra Bali i vest, tværs over Stillehavet til Henderson- øerne i øst.
Lorierne dækker hele farvespektret, og varierer størrelsesmæssigt fra ca. 12 cm. til ca. 32 cm.
Fælles for Lorierne er deres lange og utrolig manøvredygtige tunge, hvis yderste led er besat med hår, heraf navnet "penseltunge".
Med dette højt specialiserede "instrument" bruger de – i naturen – en stor del af dagen til at samle nektar og pollen fra blomster på mange forskellige træer og planter.
På grund af Loriernes specielle foderkrav, og ikke mindst den deraf følgende tynde afføring, har der gennem årene eksisteret en mængde myter og fordomme om, hvor vanskelige Lorier er at holde som volierefugle.
Alle disse "problemer" findes der en praktisk løsning på, og hvor ville det være mere nærliggende at søge den, end indenfor Loriklubbens medlemsrækker ?
 

 
    
Hvad enten det drejer sig om valget af Lorier, valg af foder, indretning af bure og volierer osv. er der med garanti et medlem, der før har stået med samme problem og sikkert fundet en løsning derpå.
Som medlem af Loriklubben har du mulighed for at trække på den mængde erfaring, der gennem årene er opsamlet, og blive en af de mange, hvis motto lyder:
"En gang Lorier – altid Lorier".

Lorier holdes bedst i volierer, og helst hvor de har adgang til en udevoliere, jo større jo bedre, hvor de rigtig kan flyve og klovne.
Det kan mange gange være sjovere, at have få par, med god plads, end mange par i små volierer eller bure.
Man kan bruge mange timer på at betragte fuglene når de klovner rundt i tynde grene. Skift jævnligt grene, og gerne nogle tynde pilegrene, så får i stor fornøjelse af fuglene.
Husk: de skal altid have en god og lun kasse til rådighed, da de fleste lorier sover i kassen.


Redekasser til Lorier.

Der findes selvfølgelig lige så mange måder at lave redekasser på, som der næsten er fugleholdere.

Jeg bruger for det meste selv, kasser af stærekasse facon, med en bundmål på ca. 22×22 cm, og en højde på ca.40 cm. (indvendige mål).
Indgangshul ca. 6-7 cm.
En sådan kasse passer til lorier af Bjerglori størrelse.
En god regel er, at sige at fuglens længde er det samme som kassens tværmål. 22+22 cm, giver ca. 30 cm i tværmål.
Jeg laver helst mine kasser i ca. 30mm. rå fyrtræ.
Det er en tykkelse, som dels holder kulden ude om vinteren, men også varmen om sommeren. Jeg bruger rå træ, så fuglene indvendig kan holde fat med neglene, så de ikke plumper ned på æggene.

Lav aldrig dine redekasser af spånplader, da de kan afgive nogle dampe som fuglene ikke har godt af.

Husk at skifte redemateriale jævnligt, især hvis der er unger i kassen,
de kan simpelthen drukne i afføring.
Som redemateriale bruger jeg selv støvfri spåner, og evt. trøsket træ.

Der er også vist et eksempel på en redekasse, til brug hvis fuglene vil pille ungerne, hvilket jo en del lorier har for vane.
Ideen er fra Stig Lundsgaard, Frederikshavn.


  
    
 
Det er vigtigt at man sikrer sig, at ungerne kan fodres igennem risten.
Og at ungerne kan flytte sig, hvis forældrefuglene vil pille, så de kan side i fred, der hvor risten er højest.
I træmodellen vil fuglene nok gnave tremmerne i stykker, så fornyer man dem bare.